Case: Stempel til hydrauliksystemer
En kunde kontaktede os med henblik på at for få produceret et stempel til et hydrauliksystem i en lastbilmotor.
Stemplet skulle bevæge sig i en cylinder, som var koblet sammen med to tanke. Stemplets bevægelse gennem cylinderen skulle agere åbne/lukkemekanisme, for hhv. det ene og det andet kammer.
Sådan fremstiller vi stemplet
Stemplet består af to kopper og et rør som forbinder kopperne. Da stemplet udsættes for slid, og da det er en del af et miljø som påvirkes af temperaturudsving, er stemplet lavet af rustfrit stål, for at modvirke korrosion.
I stedet for at bearbejdet emnet, er stemplet lavet i en pladeløsning. Pladeløsningen bruger markant mindre materiale, end hvis emne var blevet bearbejdet frem fra stang materiale.
Stemplets to kopperne er formgivet gennem en dybtrækproces, med efterfølgende montage. Stempelkopperne er siden monteret i en simpel men intelligent løsning med sammenføjning, der låser de to kopper fast til det rør der forbinder dem. På den måde undgås det, at der tilføres spændinger gennem en svejseoperation.
For at sikre tæthed mellem stemplet og cylinderen og for at modvirke slid, er det vigtigt at stempelkopperne har præcist samme diameter og monteres nøjagtigt overfor hinanden, indenfor meget snævre positionstolerancer. Den monterede konstruktion af de to kopper og midterrøret, efterbearbejdes derfor samlet i én drejeoperation, for at sikre højere koncentricitet.