Industrioperatør lærling

Bliv Industrioperatør-lærling

Har du hænderne skruet godt på, interesse for teknik og lyst til at arbejde med moderne maskiner og produktion?
Så er det måske dig, vi søger som vores nye industrioperatør-lærling.

Vi er en af Europas førende underleverandører inden for dybtræk og koldpres af metaller. Vi leverer løsninger til industrier over hele verden, og vores værktøjsafdeling er kendt for et højt teknisk niveau og stærke kompetencer.

Hos os bliver du en del af en moderne produktionsvirksomhed, hvor kvalitet, samarbejde og udvikling er i fokus.

Om uddannelsen som industrioperatør

Som industrioperatør arbejder du med drift, overvågning og optimering af produktionsanlæg og maskiner. Du lærer blandt andet at:

  • Omstille og betjene produktionsmaskiner
  • Sikre kvalitet i produktionen
  • Arbejde med fejlfinding og vedligehold
  • Optimere processer og produktion
  • Samarbejde med teknikere og produktionsteam

Uddannelsen veksler mellem skoleophold og praktik i virksomheden, så du får både teori og praktisk erfaring.
Uddannelsen henvender sig både til unge direkte fra skolen og til voksne, der ønsker en ny faglig retning.

Dine arbejdsopgaver

Som lærling hos os bliver du en vigtig del af afdelingen og kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Daglige omstillinger og klargøring af maskiner
  • Indkøring af nye emner og optimering af processer
  • Fejlfinding og løsning af akutte tekniske problemer
  • Samarbejde med både produktion og teknik for at sikre et effektivt flow
  • Drift og overvågning af moderne produktionsudstyr

Vi forventer, at du:

  • Har afsluttet 9. eller 10. klasse – eller er voksen, fx ufaglært eller student
  • Er mødestabil og engageret
  • Har interesse for teknik, mekanik og produktion
  • Trives med både tekniske udfordringer og teamwork
  • Har lyst til at lære og udvikle dig

Vi tilbyder

  • En spændende læreplads i en international produktionsvirksomhed
  • Et job med stor variation og mulighed for ansvar
  • En moderne maskinpark og dygtige kolleger, der står klar med sparring
  • Gode muligheder for faglig og personlig udvikling
  • Nye udfordringer og udviklingsmuligheder, hvis du har lyst og engagement

Lyder det som noget for dig?

Så send din ansøgning og fortæl lidt om dig selv og din interesse for uddannelsen som industrioperatør.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Skriv til HR@steelproducts.dk

 

Steel Products beskæftiger ca. 400 medarbejdere på tre produktionssteder: Aage Østergaard i Horsens, DFT i Nordborg og Steel Products India. Vi er én af Europas førende underleverandører indenfor koldformningsprocesser, flydepresning, stansning, dybtræk og pladebearbejdning.

Vi mestrer både de komplekse og de enkle processer til fremstilling af innovative og optimerede produkter.

Vores grundprincip er at indsatserne skal skabe værdi for alle, så vi til hver en tid foretager de rette valg i forhold til processer, flow og udstyr, så det matcher vores kundernes forventninger.

Vi investerer i vores medarbejdere fordi vores nuværende og fremtidige kompetencer skal tilsikre kontinuerlig udvikling og samtidig gøre Steel Products til en attraktiv arbejdsplads og samarbejdspartner for vores kunder. Læs mere om os, vores processer, produkter og værdier her på hjemmesiden.