Udvikling og produktion bygget på erfaring siden 1924

100 innovative år

Historien om Steel Products begynder i 1924 med den visionære og ambitiøse sølvsmed Aage Østergaard, som en dag sagde ”det kan vi godt!” til en opgave i metal – uden han reelt vidste, hvordan det skulle gøres.

Men takket være Aages store faglighed og innovative evner blev resultatet særdeles vellykket. Og dermed var startskuddet gået til et succesfuldt eventyr i metalbranchen. Steel Products består i dag af Brdr. Madsen Maskinfabrik, DFT-Presswork og Aage Østergaard.

Vores tilgang er stadig den samme som dengang: Vi tror på – og beviser hele tiden – at ”det kan vi godt”. Også det umulige. Det er derfor, Steel Products er den innovative koncern, vi er i dag. Med hundrede års entreprenørånd, nysgerrighed, vilje og arbejdsomhed har vi udviklet specialkompetencer og mestrer processer som kun få i verden.

En opgave i metal? Det kan vi godt!

VI ER VORES KUNDER

  • Optimeret udviklingsproces

    Steel Products’ geografiske nærhed og den gode dialog vi har med dem, giver en hurtigere og kortere udviklingsproces. Det er med til at styrke det daglige samarbejde, som i sidste ende betyder bedre løsninger – og hurtig og fleksibel levering, både i udviklingsprocessen og i den løbende produktion.

    Claus Møller
    Global Purchasing Manager
    Alfa Laval

    Fleksibel produktmodning

    Vi har haft et tæt og udbytterigt samarbejde med Steel Products om produktmodning for vores nye produkt til serieproduktion. Gennem forløbet har der været en frugtbar udveksling af idéer med mange learnings på det konkrete produkt. Vi har især haft nytte af Steel Products’ kompetencer om dybtræk og deres fleksibilitet til at prøve forskellige løsninger af i virkeligheden.

    Tomas Skjærris
    Head of Product Management
    Flonidan A/S
  • Vægtbesparelse og CO2 reduktion

    I samarbejdet med Steel Products har vi opnået en vægtbesparelse på slutproduktet på i alt 500kg. Ved at konvertere komponenter fra støbegods til plademateriale opnåede vi ikke kun en værdiskabelse på økonomien, men også på miljøet. Vægtbesparelsen giver nemlig reduceret brændstofforbrug og mindre jordbundsbelastning.

    Konstruktionsoptimering og prisbesparelse

    Vi er meget begejstrede for samarbejdet med Steel Products. Mindre vægt, højere styrke og mere stivhed i emnet er nogle af de resultater, vi har fået ud af det. At der også kom en prisreduktion i forhold til vores tidligere leverandør, gjorde ikke glæden mindre. Nu hvor produktionen er påbegyndt, er der ingen tvivl hos nogen af de involverede parter om, at det var det tætte, integrerede samarbejde mellem udviklingsafdelingerne i vores to firmaer, der gjorde det muligt at opnå det flotte resultat på den korte tid, der var til rådighed.

  • Materialebesparelse og vægtoptimering

    Med rullede komponenter har vi opnået en stor materialebesparelse på komponenter, som vi tidligere enten fik fremstillet som støbte eller smedede komponenter. De rullede komponenter har derudover gode balanceegenskaber, hvilket betyder reduceret slid på lejet. Udover den direkte besparelse har vægtreduktionen på komponenterne lettet vores arbejde med at overholde de gældende emissionsnormer.

Se emner her

Fakta

Omsætning
DKK 550 mio.

Antal ansatte
335 medarbejdere

Grundlagt
1924

100 %
familieejet

Steel Products =
Brdr. Madsen Maskinfabrik
DFT-Presswork
Aage Østergaard