Teknisk Assistent og koordinator med interesse for maskiner og dokumentation

Teknisk Assistent og koordinator med interesse for maskiner og dokumentation

Som vores nye tekniske assistent vil du få en nøglerolle i forhold til at dokumentere, forbedre og ajourføre komponenter og sliddele for værktøjer og anlæg.

Dine kerneopgaver bliver bl.a. at:

  • Udforme tekniske tegninger af komponenter og sliddele
  • Indkøbe sliddele og reservedele til værktøjer og maskiner
  • Udarbejde tegninger, styklister og operationer til produktionen
  • Have ansvar for strømlining af vores tekniske dokumentation
  • Stå for systemsupport ved implementering af nye produkter, processer og udstyr i produktionen

Vi forestiller os, at du har:

  • En teknisk baggrund Det kunne fx være som teknisk designer, maskintekniker, produktionsteknolog eller lignende. Du kan også have en anden faglig baggrund, hvor du har arbejdet med teknik og/eller produktion, herunder udarbejdelse af tekniske tegninger.
  • Erfaring med CAD Det vigtigste er ikke din baggrund, men at du er stærk i CAD – og at du nyder at arbejde med teknisk dokumentation og har lyst til at optimere denne del af vores virksomhed endnu mere.
  • Gode kommunikationsevner Stillingen kræver, at du som person er serviceminded, har gode kommunikationsevner og forstår vigtigheden af at gøre en ekstra indsats, når det er nødvendigt. Du er er i stand til at koordinere med flere interessenter og bidrage til, at dine kollegers arbejde bliver optimeret og ensrettet i hele afdelingen.
  • Strukturerede arbejdsmetoder Du er kvalitetsbevidst, har sans for detaljer og arbejder struktureret og grundigt – og sætter en ære i at overholde dine deadlines. Derudover evner du at videreformidle og beskrive oplysninger på en entydig og præcis måde.

Hvad kan du forvente i din nye stilling?

Dine nærmeste kolleger mestrer alle vores processer, så der er god erfaring at trække på. Du får et alsidigt job med en bred kontaktflade i hele Steel Products DFT. Stillingen er nyoprettet, og der er fine muligheder for dig til at forme stillingen. Vi har en meget flad organisation, hvor der ikke er langt fra ord til handling, og hvor alles idéer har værdi. Der er en god stemning i afdelingen og dine kommende kollegaer ser frem til at arbejde sammen med dig.

Søg stillingen

Vil du gerne arbejde i en virksomhed med høj grad af medarbejderinvolvering, og trives du i et uformelt, rummeligt og humørfyldt arbejdsmiljø, hvor der er plads til dine behov og din udvikling? Så vil vi opfordre dig til at søge stillingen som teknisk assistent ved Steel Products.

Arbejdsstedet er Steel Products DFT A/S, Nordborgvej 81, Nordborg.

Tiltrædelse snarest muligt. Der er ikke sat nogen ansøgningsfrist, da vi venter på den rette kandidat. Vi ser frem til at modtage din, gerne korte, ansøgning og dit CV snarest muligt på hr@steelproducts.dk mrk. Teknisk designer. Ansøgningerne behandles løbende.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte COO Svend Lycke
på mobil 40 86 44 67 eller på mail sly@Steelproducts.dk.