VÆRKSTEDSLEDER
Har du en teknisk baggrund, og er du en dygtig personaleleder, så søger vi dig til at styrke vores strategi med at være en foretrukken arbejdsplads for værktøjsmagere og industriteknikere.
Om stillingen
Som leder af vores værksted hos Steel Products Aage Østergaard (Islandsvej 25, 8700 Horsens) bliver dine primære ansvarsområder at sørge for, at værkstedet fungerer i den daglige drift og at sikre en optimal prioritering af opgaverne.
Du får personaleansvaret og skal have interesse i, at dine kollegaer får den nødvendige opbakning og support for at lykkes i deres arbejde. Samtidig er det en del af vores strategi, at der skal øges i indsatsen omkring vores lærlinge.
I den daglige drift refererer du til Tool Shop Manager, Morten Kynde Kjeldsen, som støtter med sparring og i øvrigt arbejder på udviklingsprojekterne.
Du vil få ansvaret for:
- Personale i dagligdagen (ansættelser m.v. sker sammen med Tool Shop Manager).
- Lærlinge, oplæring og støtte. Du får hjælp af en erfaren værktøjsmager.
- Maskinparkens vedligehold, herunder indkøb af forbrugsvarer.
- Gennemførelse af kundeprojekter og klargøring til fabrikken.
Om dig
Det er vigtigt, at du har erfaring med at lede faglærte. Hvis du ikke har en baggrund fra maskinindustrien, vil der være god faglig støtte fra kollegerne.
Du kan organisere og etablere effektive arbejdsstrukturer, ligesom du er god til at danne dig et overblik over opgaverne. Du anvender feedback fra organisationen til at udvikle nye forslag til måden, vi gør tingene på.
Du har øje for den enkelte medarbejders udviklingspotentiale, og du evner derfor både at lytte til og forstå dine medarbejderes behov – og sætte handling bag. Du kan sikre kompetenceudvikling af medarbejderne og understøtte et godt arbejdsmiljø.
Om os
Steel Products er én af Europas førende underleverandører inden for koldformningsprocesser, flydepresning, stansning, dybtræk og pladebearbejdning. Vi har ca. 4.000 forskellige formgivningsværktøjer, og alle er kundespecifikke. Formgivningsværkstøjerne til produktionen tegnes, konstrueres og vedligeholdes i vores eget værksted. Vi er 23 kollegaer i teamet, som alle er uddannede værktøjsmagere, industriteknikere eller produktionsteknologer. Vi sørger for, at alle formgivningsværktøjerne til brug i produktionen er klar og vedligeholdt i henhold til efterspørgslen fra fabrikken.
Desuden er vi involveret i nye kundeprojekter og kan supportere almindeligt vedligehold i fabrikken. Vi har et højt fagligt miljø og et meget dynamisk værksted med stor variation i opgaverne. Stemningen på værkstedet er rigtig god, og der er en positiv kultur omkring at hjælpe kollegaer.
Søg stillingen
Send gerne din ansøgning og CV snarest muligt til hr@steelproducts.dk (skriv ”Værkstedsleder” i emnefeltet).
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Tool Shop Manager Morten Kynde Kjeldsen på tlf. 61 44 23 75 eller på mail mkk@steelproducts.dk
Om Steel Products
Steel Products beskæftiger ca. 330 medarbejdere på to produktionssteder: Aage Østergaard i Horsens og DFT i Nordborg. Vi er én af Europas førende underleverandører inden for koldformningsprocesser, flydepresning, stansning, dybtræk og pladebearbejdning. Gennem innovation og stort proceskendskab foretager vi de optimale valg i forhold til processer, flow og udstyr til at matche vores kunders forventninger. Vi investerer i vores medarbejdere, fordi vores nuværende og fremtidige kompetencer skal tilsikre kontinuerlig udvikling og samtidig gøre Steel Products til en attraktiv arbejdsplads og samarbejdspartner for vores kunder.